DE SYV NØGLER

af Åsa Schwarz

 

En nervepirrende, actionfyldt thriller, der handler om, hvor meget internettet betyder for os alle – på godt og ondt.

Det moderne samfund er sårbart. Næsten alt afhænger af, at internettet fungerer, men vi er slet ikke ordentligt rustet i det tilfælde, at noget går galt.

De syv nøgler handler om Rebecka, en af syv internationale IT-profiler, der hver bærer en nøgle til internettet. De mødes alle syv, en gang i kvartalet, i Washington, for at opdatere det system, der styrer trafikken på internettet. Hvis ikke de gør det, vil nettet gå ned og alle moderne samfund bryde sammen.

Rebecka vågner en nat med en pistol presset mod tindingen, og en stemme der på gebrokken engelsk hvæser ”the key”. Trods skrækken og frygten for sine to børn som trygt ligger og sover i værelset ved siden af, forsøger hun, at trække tiden ud. Alarmen må have alarmeret Kungsholmens politi – men kan de nå frem?

Da den ene nøglebærer efter den anden er blevet udsat for attentater går det op for Rebecka, at hun er nødt til at gå under jorden. Med deres ekstreme hackerkundskaber gør Rebecka og hendes hold alt hvad de kan for at løse gåden. Sporene peger i mange retninger: den kinesiske efterretningstjeneste, nynazistiske organisationer og NSA.

 

Læseprøve   Lytteprøve  Udgivet som trykt bog, e-bog og lydbog

 

De syv nøgler er en nervepirrende hacker-thriller. Nøglerne findes i virkeligheden og en af bærerne er til og med svensk.

Længere nede kan du se Åsa Schwarz’ 10 anbefalinger til bedre IT-sikkerhed

 


 

 

Se et interview med den svenske nøglebærer og Åsa Schwarz

 

 

 


 

Anmeldelser af DE SYV NØGLER

★★★★ “De 7 nøgler er til tider ganske skræmmende – det er vildt, hvor meget indflydelse computere og programmerne har i vores hverdag, noget de færreste nok tænker over i hverdagen. Som de fleste, så er jeg vild med bøger, hvor jeg ikke regner slutningen ud alt for hurtigt – og det gjorde jeg bestemt ikke med De 7 nøgler.” – Tine,  Bech’s Books

★★★★ “Lad mig bare sige det som det er: “De 7 nøgler” er virkelig spændende! Så er det sagt.
Bogen præsenteres af Hoi Forlag som noget så eksotisk som en “hacker thriller”. Sådan en havde aldrig hørt om, og min let nørdede it-hjernes nysgerrighed var vakt”. – B for bog

“Der spares ikke på krudtet når det gælder konflikter i den her thriller. Når vi bedst tror at det værste er overstået og vi endelig kan slappe af, kommer næste brag. … Et ekstra plus er at Rebekka ikke er Lisbeth Salander-type, men en almindelig 40-årig kvinde, gift med to børn.” – Annika Bengtsson, Hallandsposten

★★★★★ “De syv nøgler er meget velskrevet og meget spændende. Jeg elsker at læse bøger, der får mig til at google for at få mere viden om det, som bogen handler om. Selvom den meget troværdige historie i bogen er fiktiv, så kan det meget vel ske i virkeligheden. Og det er det, som gør bogen så uhyggelig og så god. Anbefaler bogen til alle, der ønsker at læse en lidt anderledes thriller om internet, datasikkerhed og hackere.” – Britt-Marie, GoodsReads

 


 

Foto: Magnus Fond

ÅSA SCHWARZ

Åsa Schwarz brænder for at medtænke teknologiens muligheder i sit forfatterskab. Hun har således skrevet verdens første facebook-thriller og var den første svenske forfatter, der udgav noveller til mobiltelefoner. I hendes nye roman DE SYV NØGLER, har hun for alvor har fået tænkt IT-sikkerheden ind i handlingen.

Læs mere …

 

Følg ÅSA SCHWARZ på Twitter her

Følg ÅSA SCHWARZ på Facebook her

Besøg hendes hjemmeside

 

 

Uddrag af Åsa Schwarz’ efterskrift i hendes bog

I denne roman vil jeg gerne vise, hvor sårbart vores samfund er i virkeligheden. Desværre findes der endnu mere enklere måder at angribe vores infrastrukturer på, end gennem nøglerne til internettet. Nøglerne findes i virkeligheden, dog er sikkerhedsmekanismerne og den teknik, der vedrører nøglerne, blevet ændret i romanen.

 


 

Info

INDBUNDET
9788793618114
E-BOG
9788793618244
LYDBOG
9788793618374
INDLÆSER
Maria Garde
UDGIVELSESDATO
21. august 2017
OVERSÆTTER
Ulrikke Bak
ORIGINAL TITEL
De sju nycklarna

 


 

Hvad kan vi gøre ved de sikkerhedsproblemer, vi står overfor?

Her er mine 10 bud på hvad man kan gøre for at Sverige bliver lidt mere sikker, mere tryg og lidt mere robust.

1. Vores politikere skal tage deres personlige cybersikkerhed alvorligt.
Vi har i USA set, hvordan dårlig sikkerhed kan påvirke et valg. Hver eneste politiker har et personligt ansvar for at være bevidst om det, og for at deres computere og telefoner er tilstrækkeligt sikre. Den person i partiet, der har den dårligste sikkerhed, kommer til at sætte niveauet for hele partiet, eftersom mails og dokumenter deles af mange.

2. Vi bør lære om digital sikkerhed allerede fra de små klasser.
I dag er næsten hele vores digitale liv koordineret omkring vores mailkonto, som er koblet til næsten alle de tjenester, vi bruger. Nogle gange er kodeordet stadig det samme, som for ti år siden. Vi bruger en stor del af vores liv på internettet og på sociale netværk. Vi bør derfor allerede fra første skoledag lære, hvordan man skaber et sikkert kodeord, at man ikke skal klikke på hvad som helst, og at folk ikke altid er dem, de udgiver sig for at være.

3. Vi må standse den hurtigt tiltagende it-svindel.
Mellem kvt. 1 2015 og kvt. 1 2016 fordobledes antallet af sager om IT-svindel, og de udgør nu 2% af Sveriges BNP. Der skal bruges penge på at øge bevidstheden hos borgerne og uddannes mere politi til at løse IT-kriminalitet.

4. Vi må øge bevidstheden om, hvordan propaganda virker.
Vi befinder os midt i en storm af propaganda, hvor fremmede magter forsøger at påvirke vores valgresultater. Professionelle blogfabrikker spytter falske nyheder ud, og artiklerne bliver spredt på de sociale medier.

5. Vi må aktivt sikre kompetencer indenfor cybersikkerhed.
Vi står overfor en stor mangel på arbejdskraft indenfor cybersikkerhed. Antallet af eksperter øges ikke ligeså hurtigt som efterspørgslen (+10 – 15 % om året).

6. Vores myndigheder og kommuner skal evalueres.
Der findes ingen effektiv, central evaluering af cybersikkerhed i dag. Vores kommuner og regioner viser i en lang række forskellige rapporter brister på det område. Man burde evaluere sikkerheden, konsekvenserne ved alvorlige brister og mulighederne for støtte til at forebygge dem.

7. Vi skal have en central og stærk skadeshåndtering.
Udviklingen af produkter, systemer og tjenester øges eksponentielt, samtidig med at deres gensidige afhængighed bliver mere og mere kompleks. Hvor gode vi end er til sikkerhed, vil der alligevel med jævne mellemrum ske alvorlige fejl. Derfor er det nødvendigt, at vi bliver rigtigt bedre til at håndtere uheldene og derved mindske skaderne.

8. Vi må have en rimelig afvejning mellem sikkerhed og personlig integritet.
Der har været en lang diskussion omkring datalagringsdirektiver kontra personlig integritet. Diskussionen har været al for sort hvid. Først skal vi ikke lagre noget, og når nogen så råber terrorisme, skal vi gemme alt.

9. Virksomheder skal tage ansvar for sikkerheden i deres produkter.
Producenterne af produkter, der er koblet til internettet, skal holdes ansvarlige for sikkerheden i deres egne produkter. Det er ikke kun kunderne, der bliver påvirkede af den dårlige sikkerhed, men hele samfundet kan blive udsat for eksempelvis DDoS-angreb, når processorkraften i de hackede produkter anvendes.

10. Vi har brug for at fremtidssikre vores IT- infrastruktur.
Vores næste store, etiske og tekniske udfordring er kunstig intelligens, som netop har taget et stort skridt fremad i udviklingen med noget, der kaldes maskinindlæring. Du kan nu oplære computere ved hjælp af spørgsmål og svar. Kunstig intelligens er ikke længere science fiction, men med stormskridt på vej ind i vores hverdag. Det skaber nye problemstillinger.